Bali – 30 graders varme og masser af oplevelser

Er du til solskinsferie og masser af kulturelle oplevelser, er Bali uden tvivl et besøg værd. Bali er en af Indonesiens mere end 13.000 øer, og for nogen sikkert den mest kendte, hvor rigtig mange ferier tager form. Befolkningen på Bali er imødekommende og står altid klar med åbne arme.

Bali har tropisk klima og med en gennemsnitstemperatur på omkring 30 grader hele året og vandtemperatur på omkring 25 grader er der rig mulighed for solskinsferie og masser af oplevelser udendørs. Brede hvide sandstrande, små hyggelige byer, templer, markeder og masser af arrangerede ture ud i den skønne natur og forbi øens mange perler. Her er der rig mulighed for skønne oplevelser for alle aldre.

Naturskønne oplevelser og masser af seværdigheder

På Bali er der alt, hvad hjertet begærer – historiske templer, markeder, hvor de lokale stolt viser deres håndværksmæssige traditioner frem eller er du mere til fart og spænding? Tag på delfinsafari og se delfinerne i deres naturlige omgivelser eller oplev naturen på tætteste hold med river rafting eller trekking i det bjergede landskab, som måske leder dig forbi et af de skønne vandfald. Imponerende natur, der sætter sig i din erindring og skaber minder for livet.

Overalt på Bali finder du skønne hoteller, som tilbyder fantastiske overnatningsmuligheder. Hotellerne er spredt ud over øen, så du nemt kan finde overnatning undervejs, hvis du planlægger at tage en rundtur på øen, for at opleve de mange seværdigheder i eget tempo. Er du mere til guidede ture, er der flere arrangører af pakkerejser – se eksempelvis Travel2Bali.dk.

Har du husket en rejseforsikring

Sidder du og planlægger en rejse til Bali, bør du tjekke, om du allerede har tegnet en rejseforsikring, da det gule og blå sygesikringskort ikke dækker i Indonesien, hvis uheldet skulle være ude. Skulle du komme galt afsted på turen eller sker der noget derhjemme, og du er nødt til at rejse hjem hurtigst muligt, går din rejseforsikring ind og dækker udgifterne. Sammen med din rejseforsikring er det en god idé at overveje at tilkøbe en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du bliver alvorligt syg op til og må se dig nødsaget til at aflyse. Har du en indbo- eller familieforsikring kan det være, at du allerede er dækket ind.

Skriv et svar