Om få måneder får Danmark en ny bank. Det er særligt interessant for dig, der godt kan lide at rejse og spare penge på dine flybilletter.
Der er nemlig tale om Bank Norwegian. Banken er 60 % ejet af flyselskabet Norwegian og med et kreditkort fra banken har du mulighed for at optjene Cash Points hver gang du bruger penge i dagligdagen – Cash Points, du kan bruge til at få rabat på dine flybilletter med Norwegian eller måske endda gratis billetter, når du har brugt tilpas mange penge på dit kort.
Konkurrence med SAS Mastercard
Med et kreditkort fra Bank Norwegian til danskerne får SAS en tiltrængt konkurrence på markedet.
I dag er du som dansker begrænset til et SAS Mastercard eller Diners Club-kort, hvis du ønsker at optjene bonuspoints, hver gang du bruger penge. Og det er ikke engang fordi du optjener så mange points endda. Du får kun 10 bonuspoints for hver 100 kroner du bruger. Svenskerne får 15 points per 100 kroner, mens amerikanere ved at bruge det rigtige kort på de rigtige varer kan få op imod 100 bonuspoints per 100 kroner brugt (!).
Hvor mange Cash Points du får hver gang du bruger 100 kroner har vi ikke fået information om endnu. Værdien af SAS Eurobonuspoints og Cash Points kan ej heller sidestilles 1:1.
Sikkert er det dog, at bankens indtræden i Danmark er kærkommen og spændende nyt for regelmæssigt rejsende danskere.
Tilbyder forbrugslån til danskerne
Udover et kreditkort med mulighed for at optjene Cash Points er Bank Norwegians primære vare udlån i form af kviklån.
Kviklån er hurtige forbrugslån du ofte optager ved siden af din almindelige bank til at dække uforudsete udgifter eller tage på ferie med familien. Renterne på kviklån er væsentligt højere end de renter du kender fra banklån og realkreditlån – til gengæld tager det ikke lang tid at få lånet.
Vi anbefaler generelt på Sundrejser.dk, at du ikke optager et kviklån for at komme ud at rejse – med de tilhørende høje renter og høje gebyrer ved manglende betaling kan det ene med at blive en meget dyr tur. Det er bedre at spare pengene op så du har dem og kan bruge dem, såfremt du senere ønsker det.
I USA er der flere muligheder for kreditkort med bonusser end i Danmark – se bare denne video: